Min familie (undtagen min søde bror som sku arbejde) og min bedste veninde Fie, var med mig lufthavnen og tage afsked. Den bedste måde at blive sendt afsted på!!
Turen herud var hård. De første 6 timer til Doha, Qatar fløj afsted, men de 4 timer i lufthavnen og derefter knap 10 timers flyvetur trak virkelig i langdrag. Ikke mindst fordi der var turbulens det meste af vejen til Bali, så det var svært at falde til ro. Ankomst i Bali lufthavn er lidt af et show, først skal man forbi 3 skrænker, hvortil du står i kø til hver og en, det var til visa og indrejse godkendelse. Så ventetid på baggage og så skal baggagen lige scannes en gang inden udgang. Da jeg kommer ud, og leder efter min forhåndsbestilte lufthavnstransport er der ingen skilte at finde med mit navn på... Jeg er træt, rigtig træt, og alle de sultne chauffører står og hiver i en fra alle sider. Jeg ender med, efter 20 min. leden efter min chauffør, at købe et Balinesisk simkort, så jeg kan ringe til hotellet, som fortæller de har glemt mig, og jeg kan vente 30 min. eller bare selv tage en taxa. Og taxa it is, efter at have diskuteret prisen ned til et rimeligt leje, hos en af de vedholdne taxamænd.
Den første nat var noget hård, jeg ankom om aftenen ved 19-tiden til hotellet og beslutter mig for at blive og gå i seng, jeg har ikke fået meget mere end et par løse timer på øjet det forgange rejsedøgn. Jeg var træt og udmattet og synes måske at det alligevel var en lidt vild beslutning sådan at tage herud helt alene. Det hjalp selvfølgelig ikke på det at jeg skulle vågne kl 4 om natten, og synes jeg hørte underlige lyde, at finde en kakkelak på badeværelset og ikke kunne falde i søvn igen :-D!!
Men solen stod op, og så blev det hele meget bedre :)! Her er dejlig varmt, og trods det er regnsæson, har jeg endnu ikke oplevet et regnskyl, 4 dage efter ankomst.
På Cafe Locca Homestay hvor jeg boede de første 3 nætter, mødte jeg 4 hollandske piger som jeg har spenderet lidt tid sammen med. Igår var nogle af os, ude at se Tanah Lot, som er et smukt smukt tempel der ligger på vestkysten, på en klippe omringet af vand.
Efter det sagde vi farvel, vi sku alle hver vores vej, en skulle rejse videre til Australien, nogle til Lombok og en til Gili. Så nu er jeg igen helt på egen hånd :)
Jeg rykkede til et nyt, billigere sted at bo igår, Little Pond Homestay, som også ligger mere centralt i Sanur. Et rigtig hyggeligt lille hotel. Det lavbudget, der er ikke super lækkert på badeværelset med svamp på væggene og stik ud af væggen i soverummet, men der er aircon., en lille terasse foran og udsigt ud til en lille hyggelig pool i midten af det hele, og så ligger det godt, gemt væk fra vej og støj.
Min oplevelse af Sanur er blandet. Her er dejligt, med strand og flere små hyggelige spisesteder, folk er søde. Men det er tydeligt ferieby, uden for sæson. Hele vejen langs stranden er der fyldt med resorts, som primært lige nu, er occuperet af en lille håndfuld ældre mennesker. Og overordnet set er her stort set ikke nogen turister, mange restauranter står helt eller halvt tomme både dag og aften, stranden ligger næsten øde hen og jeg kan nærmest tælle på en hånd hvor mange unge rejsende jeg har set på min vej. Det er åbenbart mere mærkbart at det er ude af sæson, end jeg lige troede. Hvilket undrer mig, eftersom vejret alligevel er skønt! Men der kan også være positive ting ved at her ikke er pakket, her er roligt, folk har god tid og her er meget smukt med de åbne bare strande.
Idag har jeg lejet en cykel at køre rundt på, og har bestilt bus til Ubud på onsdag.
Jeg ser frem til snart at rykke videre rundt på øen og se om det er samme indtryk jeg får rundt i de andre byer.
Jeg benytter mig flittigt af min dagbog og pen, som jeg har fået af søde veninder hjemmefra. Og går hver dag med mine guld kløverøreringe som jeg har fået til held og lykke på min vej af Fie.
Jeg sender en varm tanke til alle i kolde Danmark.
❤️ Caso
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentar: