Jeg kom til Koh Tao d. 12/3 og fandt, efter 3 timers vandring rundt i byen i 35gr. hede, et virkelig usselt værelse med delt bad/toilet til en alt for dyr pris. Jeg var dog blevet advaret på forhånd, Koh Tao er væsentligt dyrere end resten af Thailand, også sammenlignet med de to ellers ligeledes populære naboøer, Koh Phangan og Koh Samui.
Værelset i sig selv var ikke andet end blot en madras på gulvet, men en meget beskidt en af slagsen, med mønstret sengetøj, hvilket altid lidt er en udfordring fordi det gør det virkelig svært at afkode og det er helt rent. Men det værste var næsten lugten af gammel tis uden foran værelset! Det var ikke meget jeg fik sovet den nat kan jeg godt afsløre.
Så dagen efter måtte jeg på vejen igen, og fandt heldigvis et meget pænt og rent hostel, Sun Smile, som lå lidt længere oppe i den festlige by, Sairee. Her mødte jeg Derya fra Tyskland, som jeg hoppede på stranden med. Samme eftermiddag mødtes jeg med Casper, en ven af en ven fra Danmark. Casper bor og arbejder med dykning på Koh Tao og vi har haft kontakt et godt stykke tid før jeg ankom til Koh Tao for at aftale at mødes, så det var sjovt endelig at mødes. Så disse to herlige mennesker blev dem jeg brugte stort set alle mine timer med på Koh Tao!
Dagene tog faktisk lidt hinanden på Koh Tao. Jeg havde planer om at tage et dykkercartifikat, men tillod mig at tage nogle dage med strand og afslapning før jeg startede. Der viste sig desværre at være en rigtig uheldig plan. D. 16/3 tager Casper mig med i poolen for at tage et lille "prøvedyk" så jeg kan vurdere om det var noget jeg ville gå videre med. Det endte med at være mere sjov og fjol i poolen, men jeg tog alligevel udfordringen op og startede på kursus samme aften. Næste dag vågner jeg til mit vækkeur og er godt træt i hovedet, da en fyr fra mit hostel var så tilpas beruset da han kom hjem, at vi andre skulle underholdes og vækkes af hans mangel på evne til at styre sine kropsbevægelser. Jeg bemærkede godt da, at der var en underlig lugt i lokalet, men skød det hen til at være ildelugt fra toilettet (som selvfølgelig slet ikke er attypisk hernede). Men da jeg står op kl. 8, ser jeg at lokalet vi ligger i er fuldstændig røget og luften er tyk af en klam lugt af brændt plastisk eller andet syntetisk materiale. Efter lidt fumlen frem og tilbage med personalet finder vi ud af det er den elektriske vandvarmer på badeværelset der er brændt sammen, og vi rykker værelse. Men da jeg får sat mig og spiser morgenmad rammer kaoset mig, og jeg er pludselig virkelig bange for at det kunne være alvorlig farligt det vi havde ligget og sovet i. Efter et opkald til Casper og efterfølgende en snak med dykkerinstruktøren, som begge beroliger mig med at alt sansynligvis er helt ok, tager jeg en god opfriskende svømmetur i havet og starter på en frisk. Klar til dykkercertifikat/kursus. Dagen stod på teori og træning i poolen. Det var sjovt, udfordrende og grænseoverskridende, men ikke mere end at jeg stadig havde mod på at gå videre til næste step, som var 4 dyk i havet over de næste to dage, en eksamen og så ville certifikatet være i hus. Men da vi kommer op af poolen får jeg det virkelig dårligt, satser på det er mangel på mad og måske jeg er dehydreret efter en lang dag. Men desværre udvikler det sig, med opkast og maveonde, som trækker ud over de næste 5 dage. Så i og med jeg havde ventet 4-5 dage med at påbegynde mit kursus, var tiden pludselig også knap nu, og jeg havde desværre ikke tid til at få mit certifikat. Men jeg fik en god oplevelse, og de lod mig tage den skriftlige eksamen, og kunne derfor gå ud af døren med et halvt certifikat, som jeg kan tage færdig inden for 6 måneder.
På trods af nogle hæslige sygdomsdage og en mave fuldstændig ude af balance, og på trods af at jeg stort set ikke indtog noget fast føde i 5 dage, havde jeg faktisk nogle rigtig gode dage på Koh Tao, alt sammen takket være det gode selskab. Lange gåture på stranden, afslapning i sengen, ladyboy show, en god omgang yoga og min egen privatchauffør (Casper ;-) ) som tog mig lidt ud og se andet end Sairee. Det har været en fornøjelse, og jeg har været heldig at have Casper da han har været der for mig 100% imens jeg skulle igennem mine lidelser. Så jeg er ham evig taknemmelig for sin hjælsomhed og for at åbne sit hjem for mig.
D. 22/3 gik turen mod Bangkok, og nedtællingen til hjemkomst i DK gik for alvor igang.
Jeg skulle med båd til Chumpon, fra havnen til togstationen, vente i byen omkring 3 timer, sad et sted og fik mig noget god mad og en øl, og så med nattoget til Bangkok.
For første gang oplevede jeg en rejse som gik fuldstændig som den skulle! Det var en kæmpe fornøjelse! Efter alle mine dårlige rejseoplevelser var dette langt over forventning, alt gik slag i slag og derfor var humøret fra min side, usædvanlig højt under hele turen.
Jeg havde booket et hotel i Bangkok på forhånd, og humøret forblev meget højt ved ankomst, hvis ikke det endda steg lidt. Blev taget utrolig godt imod, fik morgenmad, og ventede et par timer ved poolen på taget før jeg fik mit værelse.
Så allerede nu var jeg godt tilfreds, men værelset toppede det. Det var tættere på at være en lille en lille lejlighed, med tekøkken, kæmpe seng, lille altan med den fineste udsigt over Bangkok og det pæneste/reneste badeværelse jeg havde set i snart to måneder. Det var intet mindre end en fornøjelse at have mine sidste dage i luksus!
Min dage i Bangkok, var delvist præget af regn, som tog en del af min tid, men derudover var Bangkok en fed oplevelse og en by jeg gerne ville udforske mere. Kæmpe by med fart på og man er mere end godt træt i skallen efter en hel dag ude i mylderet! Men jeg forsøgte at få kombineret lidt sightseeing og shopping på mine 2-3 dage. Slet slet ikke nok tid på den ene side og på den anden side er jeg så mættet efter nogle meget intense dage, at det er ok der kommer lidt ro på.
Poolen blev brugt til skønne morgensvømmeture og altanen til morgenmad og en godnat bajer. Skytrain systemet fungerer virkelig godt og er en rigtig god måde at transportere sig på. Jeg fik sejlet lidt på den grå/brune flod, som var lidt et andet syn sammenlignet med alt det smukke blå hav jeg ellers har været omringet af det meste af min tur. Jeg fik set en kæmpe buddah i Wat Pho, og udforsket Grand Palace iblandt de gigantiske mængder af kinesiske turister som overdynger stedet. Jeg fik set tre forskellige shopping centre og besøgt to aftenmarkeder. Sluttede min sidste aften med et kæmpe måltid, hvor jeg bestilte tre retter accompagneret med en GT (ja min appetit var vendt tilbage ;-) ), og rundede den sene aften af med en times massage omkring midnat. Så selvom klokken nåede at blive 2 om natten før jeg havde fået pakket tasken og var klar til at lægge hovedet på puden, havde jeg en god, veltilpas følelse i min krop. Trist over at min rejse er kommet til en ende, men faktisk rimelig klar til at komme hjem.
Jeg skal hjem til min familie, venner og min skønne lejlighed, som uden tvivl er helt vidunderligt. Men det er også underligt at mit rejseeventyr dermed er slut, og dertil hører at jeg skal hjem og finde ud af hvad jeg skal bruge mit liv på. Kun et lille pres... Men jeg tror, at alle mine oplevelser på denne tur også først kommer rigtig til sin ret, når jeg kommer hjem, og indtrykkene får lov at synke ind. Og det glæder jeg mig til. Det har været den største oplevelse! Jeg er betaget af hvor nemt det er og har været at rejse alene og hvis lejligheden byder sig, gør jeg det med glæde igen. Jeg er sikker på at rejsen har givet mig styrke, det har uden tvivl givet mig oplevelser for livet og venner over hele verden! Jeg er enormt taknemmelig. Taknemmelig over at være født i Danmark, taknemmelig over alle de muligheder og ejendomme jeg har og tager for givet hver eneste dag, taknemmelig over at se verden og møde så mange forskellige og fantastiske mennesker på min vej.
En kæmpe tak til alle jeg har mødt på min vej, tak til Bali, tak til Thailand. Og ej at forglemme, et stort tak til mig selv, for at springe ud i det, trodse min frygt og lytte til min lyst!
Som nævnt sidder jeg i skrivende stund i flyet på vej mod København, og jeg priser mig lykkelig over at have en direkte flyvning fra Bangkok. Jeg har nu knap 8 ud af 12 timer tilbage af min flyvetur. Så jeg har vidst bare tilbage at sige:
Vi ses snart i min højt elskede hjemby, København <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentar: