Terima kasih Bali

Jeg må nok erkende at min ambition om at holde jer opdaterede på bloggen løbende er lidt et flop. Tiden flyver afsted! Og det tager lang tid at skrive på telefonen, så jeg får ikke rigtig taget mig tiden til det. Men lad os starte hvor vi slap.  

Efter Ubud fulgtes jeg med Olli til Gili Trawangan, som efter sigende skulle være den helt store fest ø. Det første man der når man ankommer er de her skrækkelige store farvede bogstaver: TRAWAGAN 

Efter noget besvær fandt vi frem til det hostel, La Boheme, hvor vi havde booket to værelser. Jeg besluttede mig for at udforske øen med det samme, så sammen med en ansat fra hotellet, Mikhele, som tilbød at følge mig rundt, gik jeg hele vejen rundt om øen. Med et par længere stop undervejs tog det ca. 2-3 timer vil jeg tro. Så øen er meget lille. Strandene er flotte, men ikke de smukkeste strande jeg har set, og mange steder var det heller ikke de bedste bademuligheder. Øen virker ret beskidt, og de lokale var ikke synderligt venlige eller imødekommende. Ikke at det kan undre når man tænker på øen konstant er overdænget med unge festaber som sansynligvis ikke altid opfører sig særlig pænt. Jeg blev 3 nætter på Gili T og var egentlig kun ude den ene aften, og det var ikke nogen særlig god fest. Tilsyneladende valgte jeg også den eneste dag på ugen hvor der ikke rigtig sker noget. Ingen fest om torsdagen åbenbart. Så øen gjorde ikke noget noget særlig bemærkelsesværdigt indtryk. Restauranter og cafeer er dyre og ikke særlig gode de fleste steder, selv mad på madmarkedet var 'dyrt' her. 

Men tilgæld var det her på øen jeg og Olli mødte Julian fra tyskland og Mitch fra Australien. Vi fire og Mikhele brugte mange timer sammen her på øen, vi lejede cykler og kørte rundt til forskellige steder på øen. 

Selvfølgelig langs stranden men også inde midt på øen hvor vi så en lidt mere til hvor de lokale boede. Det var en god måde at komme rundt på øen! Bortset fra at cyklerne ikke rigtig var til at stole på og gerne gik i stykker lidt efter lidt undervejs. 

Dagen før vi tog videre til Gili Air mødte vi Elian, en hollandsk pige som også besluttede sig for at tage med os. Gili Air har jeg hørt uendelig mange rosende ord om, at det skulle være en lille paradis ø. Olli, Elian og jeg ankom som de første, og blev transporteret med hestevogn op til de Bugalows vi havde booket på forhånd. Der er ingem motortrafik på Gili øerne! Bortset fra et par enkelte el drevne scootere. Så al transport er enten til fods, på cykel eller med heste vogn. Jeg er ikke glad for at skulle tage med de her hestevogne, for flere af disse heste bliver vidst ikke behandlet særlig godt. Men ikke desto mindre er det vores eneste mulighed, hvis ikke vi skal vandre i 35gr. til den anden ende af øen men vores store rygsække. 

Vi kommer frem, og ser de ligger næsten helt ned til vandet, med en lille bar/restaurant foran. Det var smukt, men her var helt tomt! Vi bruger et par timer ved vandet, de andre drenge kommer og pludselig kan vi se et voldsomt uvejr nærme sig. Efter uvejret er strømmen gået og den kommer ikke tilbage før ca. 24 timer senere. Så generelt mens vi er på Gili Air var vi ret uheldige, vi havde uvejr et par gange og her var ret mørkt de fleste steder da kun få steder havde en generator. Jeg og et par af drengene lejede cykler for at udforske rundt om øen, men finder hurtigt ud af at meget af vejen rundt om øen er alt for sandet til man kan cykle i det. 

En dag var vi ude at snorkle, hvilket var meget sjovt, svømmede med en skildpadde! Og senere tog vi en yoga time på stranden, det var en fed fornemmelse! 

Her var generelt rimelig fint, men stort set ingen mennesker!! Igen en slags spøgelsesby fornemmelse, pga de mange barer og restauranter der står helt tomme og skriger på at mennesker skal komme og fylde dem op. Der manglede helt sikkert noget stemning som ville have præget stedet positivt. Så to nætter her var rigeligt for mig. Det bedste ved Gili øerne for mig, var de fire gode venner jeg fik! Vi var en kombination af meget forskellige mennesker, som alle rejste rundt alene, men vi havde det fantastisk sammen. 

Fra venstre: Elian, Olli, Julian, Mitch

Fra Gili Air tog jeg, en dag før de andre til Seminyak på Bali. Det var en heftigt tur, det regnede og stormede på hele bådturen, så det var en hård sejltur og efterfølgende var jeg enormt uheldig at skulle vente en time i havnen på min bus kørte, og køreturen der burde have taget maks 2 timer endte med at tage 4! Så det blev en laaaang og ubehagelig rejsedag. Men jeg kom frem! Seminyak rr en livlig by, med en masse fine forretninger og gode restauranter. Stranden var ikke særlig god, høje bølger, brun sandstrand, og fordi det er regnsæson skyller det alt det skrald der bliver smidt inde på øen, ned til stranden og ud i havet, så der var ugatteligt meget skrald der var skyllet op på stranden, men faktisk også ude i havet. Det er skrækkeligt!!! Der er generelt utrolig meget affald alle steder. De kaster plastik emballage fra sig hvor somhelst, det er et uhyggeligt syn. 

Dagen efter kom 3 af de andre og mødtes med mig, og vi tog en eftermiddagstur til Uluwatu Water Temple en times kørsel derfra. Et utrolig smukt sted, et tempel der ligger på en klippe ud til vandet, men en meget lang mur/gang på begge sider. Et smukt sted! 

Elian var blevet anbefalet at tage til en strand i nærheden og spise, men da vi ankommer, får et bord og ser menukortet er priserne ufatteligt dyre! Så vi får os en øl og tager tilbage til Seminyak og spiser. Heldigvis, for 10 minutter senere begynder det at vælte ned, og det fortsætter sådan i flere timer. 

Min sidste dag på Bali blev brugt på at slappe af, slentre rundt i byen og om aftenen tog jeg ned på en bar på stranden og hørte live musik og fik mig en drink. 

Bali har været fantastisk! Jeg er forelsket i deres kultur og de fleste balinesere er utrolig imødekommende og venlige mennesker! Jeg føler helt sikkert at jeg gerne vil se Bali igen, men måske i en anden sæson da flere steder har været meget præget af at der mangler lidt stemning. Mit yndlingssted er uden tvivl Ubud! 

Jeg har dyrket yoga, trekket op ad et bjerg midt om natten, set smukke solopgange og solnedgange. Jeg har nydt at rejse alene på Bali, men har da haft et par øjeblikke hvor jeg har været udfordret, heldigvis få. Jeg har nydt mit eget selskab, og samtidig har jeg mødt så mange skønne mennesker, både lokale og rejsende. 

Så jeg siger tak til Bali for 3 vidunderlige uger og mange fantastiske øjeblikke.

Det bliver i næste update i kan høre om min første tid i Thailand.

<3