Da jeg ankommer til Phuket har jeg stadig ikke rigtig besluttet hvor jeg skal tage hen. Men da jeg skal mødes med min tidligere kollega i Kamala d. 27/2, beslutter jeg at tage til Patong et par nætter til en start.
Jeg tager en shuttlebus fra lufthavnen og ankommer i Patong omkring klokken 20-21 stykker, og allerede ved første øjekast fortryder jeg mit valg! Patong er intet andet end den ene vilde bar efter den anden, gaden er pakket med folk der vil have dig ind på deres bar eller se et Ping-Pong show, ladyboys og prostituerede. Det er et skrækkeligt sted og jeg ville aldrig anbefale nogen at tage dertil! 
Et glimt af Patong
De lokale jeg møder er ikke særlig hjælpsomme og meget negative, hvilket jeg VIRKELIG godt forstår hvis man bor og arbejder der hver dag. Jeg var dog heldig at møde en stor gruppe backpackere den første aften jeg tog ud at spise med, og fik et par drinks, som gjorde det væsentligt bedre.
Dagen efter var jeg sammen med en tidligere kollega med påhæng og knægt i Kamala og havde en smadder dejlig aften!
Men så var det også slut for mig i Patong, og Phuket. Jeg tog en bus til Phuket Town og videre til Khao Lak hvor jeg blev en enkelt dag. Der skete ikke meget i Khao Lak, det var primært midaldrene/ældre par, lidt familier, og ellers er det et afsæt ud til Similan øerne eller naturparken i Khao Sok.
Jeg besluttede at jeg hellere ville tage over til Koh Phangan med det samme, 4 dage før full moon party. Men her skulle jeg for første gang erfare at thailandsk transport ikke altid er så let som det burde være...
Jeg skulle med den offentlige bus til Surat Thani, ca. 3 timers kørsel. Men undervejs i bussen taler jeg med en fyr der arbejder i bussen, han taler stort set ikke et ord engelsk! Jeg får nævnt et selskab jeg havde regnet med jeg kunne sejle med til Koh Phangan, og pludselig hiver han mig ud af bussen, giver mig min rygsæk peger ned ad en gade for at indikere at det selskab jeg nævnte ligger den vej. Jeg går lidt og finder selskabet, der ser lukket ud og der er ingen mennesker. En dame åbner en luge og spørger hvor jeg skal hen, og fortæller mig så at der ikke er flere afgange idag, bussen gik for sidste gang klokken 14 og nu var klokken 14.30... Og så står jeg der midt i ingenting. Hun er meget lidt hjælpsom, det virker mest af alt som om hun synes jeg er irriterende og prøver at vifte mig væk. Hvad jeg ikke forstod var at båden skulle gå kl 16 fra havnen så jeg spurgte hvordan mam kom til og hvor langt der var til havnen, og da hun siger en time er jeg lige ved at falde på rumpen! Nu stod jeg der, en time fra havnen med ingen transport. Modvilligt forsøger hun at fortælle at jeg skal med en bus til byen derfra, jeg stopper 3 busser som ingen kører den rigtige vej. Jeg finder frem til en noget øde busstation, uden busser, og spørger mig frem. Igen næsten ingen engelsk, så en dame på et kontor skriver en lille sedl på thai, og følger mig ud og stopper yderligere 3 busser uden held. 4. bus vifter hun mig ind i, siger noget til billetdamen i bussen og giver hende min sedl. Jeg aner stadig ikke hvor de kører hen eller hvad der står på min sedl. Efter ca. 20-30 min. i bussen hiver hun mig ud og over til et selskab hvor jeg kan købe billet til bus+færge til Koh Phangan og være der kl. 21.00 eller Koh Samui kl. 19.30, men da kl. nu er 15.30 og jeg i forvejen har været på vejen i 6 timer virker 19.30 mere overskueligt. Så det bestiller jeg, kommer så til Samui 4 timer senere, og finder ud af at den by jeg skal hen til ligger yderligere en 1-1,5 time fra havnen. Så den bliver alligevel næsten 21 før jeg ankommer på et hostel jeg fandt undervejs. Det har været den ultimativt mest udfordrende dag for mig på hele turen! Og jeg har sjældent været så udmattet. Men jeg overlevede og dagen efter er alting godt igen :)
D. 3/3 ankommer jeg til Koh Phangan, et par dage før Full Moon Party som er den 5/3. Jeg går lidt rundt i gaderne og prøver at finde ud af hvor jeg vil bo, da en pige kommer hen, prikker mig på skulderen og spørger om jeg vil dele et værelse med hende for at spare penge. Og det blev helt sikkert et ja herfra. Det var første møde på den uge Claire og jeg endte med at bruge sammen her i Thailand.
Vi havde nogle skønne dage på Koh Phangan hvor vi dasede på stranden eller brugte tiden på at spise og slappe af, og aftenerne på at få et par øl og mødes med en gruppe Canadiske drenge hun havde rejst rundt med tidligere på sin tur.
Full moon party
Der var ild shows hver aften, her også børn der deltager.
Full Moon Party var i samme selskab, vi havde en fest. Købte grimme t-shirts og maling så vi blendede godt ind i festen. Det var en sjov aften som fortsatte til den lyse morgen. Dagen efter Full Moon bruger vi på at restituere, og så beslutter vi at tage sammen til Khao Sok. Jeg må være sindsyg, at jeg kan finde på at tage tilbage den skrækkelige tur, men forsøger at holde modet oppe og tænker at det må kunne gøres lettere. Men endnu engang oplever jeg hvor ringe transporten er. Vi kommer fint til havnen på Phangan og båden over, bortset fra at der er ISKOLDT på båden og man kun kan sidde indenfor.
Fra havnen på fastlandet er det så en anden sag. Vi får mast os med ind i en bus mod Surat Thani, og får afvide vi godt kan tage med der hvis vi skal til Khao Sok. Først bliver vi smidt af ét sted, hvor vi med nød får lov at købe billet og venter 45min, så bliver vi samlet op og kørt et nyt sted hen, og får afvide vi skal vente ca. 1 time, så bliver vi gudhjælpemig kørt til et tredje sted for at skifte bus! Ikke nok med det stopper chaufføren flere gange undervejs, så skal han tanke, så køber han vand, så køber han mad... Claire og jeg var taget afsted klokken 6 om morgenen, for at kunne få noget ud af dagen... Da vi kommer frem til Khao Sok er klokken 16... Jeg er så skuffet! Men for at se det på den lyse side, denne gang var jeg heldigvis ikke fortabt midt i ingenting eller alene.
I Khao Sok bestiller vi en dagstur ind i naturparken dagen efter. Vi startede kl. 8 med morgenmad, blev kørt til et lille lokalt marked, derefter til en stor sø. Her skulle vi sejle 1 time på longtail boat ud til nogle lake houses. Der var så fantastisk smukt på den sø, omgivet af bjerge og grøn natur, og stilhed!
Claire og Florent på båden
Her havde vi frokost og kunne bade i søen. Efter det havde vi en vandring gennem junglen og gennem en kold og våd grotte, hvor når vandet var dybest, gik mig til midt på halsen, i iskoldt vand! Det var den fedeste oplevelse og jeg vil klart anbefale alle der besøger Thailand til at tage til Khao Sok.
Vi boede i en træ bungalow omringet af natur med udsigt op til bjergene. Det var et helt unikt sted og et dejligt afbræk fra fest og strand! Vores hytte var noget primitiv, vores dør var stadig åben med ca. 10cm forneden, når døren var 'lukket'. Og vi havde også besøg af et par frøer. Men tilgengæld var det også ufatteligt billig, 300,- Baht/nat, hvilket svarer til ca. 65,- Dkk for to personer.
Det var hele turen værd! Og jeg ville gøre det igen!
Igår tog jeg tilbage til Koh Samui, prøvede at være på forkant og købe en samlet pakke. En minibus henter os, sætter Clair af på togstationen da hun skal til Bangkok og hjem til Frankrig, og mig af hos det båd selskab jeg havde fået afvide jeg skulle med. Jeg kommer frem, viser mig billet, og igen en sur irriteret ekspedient vifter mig væk og siger billetten ikke gælder til deres selskab......... Jeg var grædefærdig!!
Ender med at købe en ny billet!! Og kommer så heldigvis ellers frem, uden yderligere problemer.
Så nu er jeg på Samui, sidder på en altan på mit hostel mens solen går ned, efter en rigtig turistdag, hvor jeg har været rundt og tage billeder af alle Samuis attraktioner! 
Imorgen vil jeg slappe af før turen går videre til Koh Tao på torsdag - det glæder jeg mig til!
Ellers er her dejlig! Vejret er skønt, vi havde lidt regn inde i Khao Sok men ellers er her fuld sol for det meste og vel omkring 35 gr. om dagen. Jeg sender igen lidt varme og solskin til Danmark ;)
Undskyld for det meeeget lange indlæg! I hører fra mig snart igen
:-*
