Ubud love

Min sidste morgen i Sanur vaagnede jeg kl. 05.30 om morgenen og besluttede mig for at gaa til stranden for at se solopgang. Gaden laa fuldstaendigt oede hen og stranden var kulsort da jeg kom. Der var stille, kun fuglene i baggrunden afbroed stilheden, ikke engang vanden bevaegede sig. Solopgangen var helt ubeskrivelig smuk, den let orange og pink farve der lagde sig som et taeppe langs vandet, der langsomt gled over i en lyseblaa farve mens over mig var der fortsat maane og kulsort himmel. Det hele var saa roligt. Et meget zen oejeblik!

Turen gik videre til Ubud onsdag d. 11/2, busturen tog kun 1 time, saa det var bestemt til at leve med. Paa trods af at vejene er forholdsvis smaa, kringlede og hullede var det en rimelig behagelig tur hertil.
Jeg bor paa Goutama Homestay, som er et rigtig fint lille sted hvor jeg har et vaerelse for mig selv til meget faa penge. Gaden er fyldt med smaa hyggelige Warung'er, som er smaa lokale, indonesiske spisesteder man finder overalt. 

Jeg oplever saa meget at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte.
Ubud er en fantastisk by. Yoga er en udpraeget beskaeftigelse her i byen, her er mange rejsende og om dagen summer her af liv. Men naar klokken slaar 23, saa er gaden naermest rydet, alt er lukket, her bliver stille og fri for liv, foruden de hunde der vandrer rundt i gaderne om natten.
Jeg moeder mennesker hele tiden, selvom jeg ikke bor paa hostel, som ville vaere det oplagte sted at finde rejsende som jeg selv, ender jeg alligevel med at loebe ind i nye mennesker hele tiden, det saavel lokale som rejsende.
Ubud er en forholdsvis veletableret by. Her er en blanding af markeder og forretninger, smaa lokale warung'er, stoerre restauranter og små cafeer. Frisklavet juice kan man koebe paa hvert et gadehjoerne og er uden tvivl det jeg indtager mest af. Udover det er jeg ret glad for indonesisk mad her paa Bali. Nasi Goreng, Mie Goereng, Cap Cay, Satay osv.. Det er smagfuldt og ikke for spicy. Det fantasktisk :)
Det var uvist hvor laenge jeg ville blive her i Ubud, men jeg har elsket at vaere her, saa jeg er endt med at bruge en uge i og omkring dette fantastiske mekka af kunst og kultur. 
I tirsdags gik jeg en tur i byen og endte i Monkey Forest, som er en lille skov der ligger i udkanten af Ubud, hvor vilde aber lever, som man kan betale for at komme ind at gaa iblandt. Det var en sjov oplevelse, surrealistisk at sidde og gaa side om side med de smaa aber. De er kendt for at vaere rimelig fraekke, og springer gerne op og forsoeger at tage dine ting, isaer hvis du har mad i din taske eller lommer, som de kan lugte paa lang afstand. Bortset fra et lille abeangreb, en abe som uden held forsoegte at tage min taske og kamera, kom jeg uskadt ud derfra.

Det har regnet en del mine foerste dage her. Men det goer ikke saa meget, da jeg finder massere interessante ting at beskaeftige mig med. Blandt andet yoga, selvom det ikke er det jeg bruger mest tid på, så nyder jeg det når jeg får det gjort.

Yoga barn

 Og så brugte flere timer paa et museum, ARMA, som ligger ca. 30 min. gaaafstand fra hvor jeg bor. Der er en fantastisk kollektion af moderne og traditionel lokal kunst samlet i to huse, men det er mere end det, selve museet er et samlingspunkt for kunst og musikinteresserede, smaa lokale boern kommer og bliver undervist hver og hveranden dag i traditionel balinesisk dans. Folk moedes her og spiller musik, og der bliver undervist i alskens kunsarter.

Musik øver på ARMA

Museet er omringet at en kaempe have, og gaar man langt nok tilbage kommer man ud til en masse rismarker som ogsaa hoerer til museet. En skoen oplevelse hvor jeg moedte en aeldre herre som vidste en hel masse om kunsten og kulturen, og guidede mig igennem haven og de mange komplekse motiver i malerierne. Samme aften var jeg, sammen med et britisk par jeg havde moedt dagen foer, til en ceremoni her i byen. En ceremoni hvor en masse af byens lokale beboere moedes i traditionel paakladning med saronger og skjorter og hoved beklaedning og blonder i lange baner. Der blev spillet musik mens de alle roligt gik fra sted til sted og lagde deres ofringer til guderne, alle kvinderne med kurve paa hovedet som var fyldt op med laekkerier i form af mad, blomster og drikkevarer. 

Ceremoni i tempel, Ubud

Her moedte jeg en lokal mand ved navn Ida. Ida er som rigtig mange her paa Bali, en alt-mulig-mand. Chauffoer, Guide og Maler er bl.a. hvad der staar paa hans visitkort. Han fik mig i forbindelse med Kuncit, som jeg var til malerkursus hos i 3 timer i loerdags. Det var laerrigt, og en meget hyggelig dag i selskab med en enormt dygtig kunstner. Vi sad paa gulvet i et aabent lokale som laa ud til vejen, hvilket ogsaa betoed at flere mennesker kom forbi i loebet af dagen og en slog sig ogsaa ned og sad og tegnede ved siden af os. Skoen dag. 

Kuncit forklarer nok noget klogt her :)

Aboedt som gav mig en af sine tegninger

Ida hentede mig igen, og inviterede mig til hans hjem her i Ubud. Ida og hans kones hjem i sig selv er ikke mere en blot et vaerelse med en seng og et skab, ude foran en lille overdaekket terrasse hvor han rullede et taeppe ud vi kunne sidde paa. Koekkenet og toilet/bad deler de med alle de omkring liggende"huse", som primaert er familiemedlemmer. Koekkenet ligner noget fra en anden tidsalder med 'komfur' bygget op i sten, som optaendes med braende. Idas kone kom med kaffe og riskager til mig, som jeg sad og noed mens Ida fortalte stolt om sin soen og sine mange malerier. Hans soen er laege, saa han har solgt alt han ejede og brugt alle sine penge paa soennens uddannelse. Det var roerende at hoere om. 

Idas køkken

Kaffe og riskager hos Ida

Saa Ida og jeg er blevet gode venner, han hjaelper mig med at komme rundt omrkring og se og koebe det jeg gerne vil have til gode penge. Det var ogsaa igennem Ida at jeg, sammen med en fyr det hedder Olli jeg har moedt paa hotellet, bookede en trekking tur op ad Mount Batur. Vi blev hentet 2.30 paa hotellet og blev koert til bunden af bjerget, og skulle saa vandre op i buldrene moerke kl. 3.30 om morgenen for at komme til toppen og se solopgangen. Det var haardt og til tider lidt udfordrende men da vi sad deroppe, paa toppen af bjerget... der er ikke  ord for det. Det var saa fantasisk smukt! Selv paa turen op, for paa trods af vi ikke kunne se noget paa jorden eller omkring os uden lygte, saa hver gang man kiggede op paa himlen kunne man nyde synet at tusindvis af stjerner og maelkevejen som lyste tydeligt op paa det sorte himmel. Sjaeldent har jeg proevet noget saa tilfredsstillende. Det var koldt, men den haarde tur op i konstant bevaegelse gjorde at man holdt sig varm. Dog da vi sad paa toppen og pulsen lagde sig, inden solen kom op var det virkelig koldt! Men lidt efter lidt tittede solen frem og varmede luften op. Turen ned var naesten lige saa haard, men en helt anden oplevelse, nu hvor man rent faktisk kunne se hvor man gik. Det var alt i alt ubeskriveligt... Jeg fik selv anbefalet dette af en hjemmefra, og jeg vil hermed anbefale det videre til alle der kommer til Bali! 

Vi besluttede at gå all in igår, og tage videre rundt på sight seeing på vej tilbage. Vi sku lige se et par templer, kaffeplantage og rismarker før vi var helt færdige. Vi endte med at være på farten i 13 i timer, og klokken var kun 15-16 stykker da vi kom hjem. Helt skævt :) så dagen endte med en god times massage, mad, en øl og så ellers på hovedet i seng! 
Om lidt skal jeg moedes med Ida, som vil koere mig til posthuset, saa jeg kan sende alle de ting jeg allerede har koebt hjem :-D Og imorgen gaar turen til Gili oerne!!
Glaeder mig til at give jer en update snart igen.